Skip to main content Skip to search

EuroPhoner sponserer det nye boksehåb Jacob Bank

Hos EuroPhoner har vi gennem årene haft både stor glæde og nytte af de sponsorater, som vi har indgået. Vi har støttet den lokale topidræt fordelt på en række sportsgrene. Derfor er vi også stolte over at kunne fortælle, at EuroPhoner er blevet sponsor for bokse-talentet Jacob Bank. Det er vores håb at kunne følge Jacob Bank godt på vej til både VM og De Olympiske Lege.

Partnerskabet med Jacob Bank ligger helt i tråd med de værdier og ambitioner, vi har hos EuroPhoner. Vi føler os som en del af den klassiske sportsverden, og vi ser store fordele ved at være en aktiv del af den. Med det nye samarbejde med Jacob Bank understreger vi vores ambition om at være tilstede i folks bevidsthed.

Vi oplever stor værdi af at støtte forskellige sportspersonligheder og sportsklubber. Vi møder potentielle kunder, får nye samarbejdspartnere og støtter kulturlivet. Samtidig udbreder vi kendskabet til vores virksomhed, som betyder, at vi kan tiltrække de dygtigste og mest seriøse medarbejdere. Det betyder øget værdi for vores kunder, når vi booker møder for dem.

Med sponsoratet af Jacob Bank er EuroPhoner nu repræsenteret som fast støtte i den sportsgren, der ligger vores hjerte nærmest, og hvor vi kan bidrage til udviklingen af talenter. Vi har gennem tiden ydet afgørende støtte til blandt andre de fantastiske boksere Mikkel Kessler, Patrick Nielsen og Micki Nielsen.

Efter en ufrivillig pause genoptager EuroPhoner ligeledes sponsoratet til Nicolaj Møller Madsen. Det var foråret og sommerens Corona-restriktioner, som satte en midlertidig stopper for vores aktiviteter i den gode racerkørers selskab.

Read more

Nu går det godt igen!

Vi har fundet balancen igen efter et par hårde måneder, og i den forbindelse har vi ansat tre nye, men erfarne medarbejdere, som alle begynder i indeværende måned. Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Peter, Dorthe og Gitte.

Vores kunder forlænger stadig samarbejdsaftalerne, og vi sætter meget pris på, at de følges med os i tykt og tyndt! Og de har oplevet trange kår de sidste par måneder, så det føles godt at kunne hjælpe dem på ret spor igen.

Siden sidst har vi fået nyt ”medlem af familien” i vores kontorfællesskab. Andreas Vestergaard og Mentorcentralen indgår nu på lige fod med Fairflex Leasing, MaxMee, AX World og Expense Runner i både frokostordningen og successtemningen på kontoret.

I august udmærkede vores nøglemedarbejder Thomas Svensson sig igen og blev overøst med gaver og high-tech mødebookerudstyr. Thomas nåede at omsætte for 145.000 i august.

Den sidste uges tid har vi fejret den gamle garde. Vi har sagt tillykke med fødselsdage til til Lisbeth, Martin og David.

Read more

Vi er tilbage for fuld kraft nu!

I de fire uger, som er gået siden vores sidste situationsrapport, har vi oplevet en forrygende vækst i produktionen. Vi har meget, som skal indhentes ovenpå tre måneders stilstand.

Det har været en hård tid for alle, men vi har heldigvis haft gode oplevelser med vores forstående og tålmodige kunder og leverandører, især vores faktureringspartner Omniveta, vores revisor Jan Bøllingtoft fra Haamann A/S, OneOffice, Unitel og vores udlejer Naverland A/S. Tak for det!

For at opsummere Corona-krisen: Vi har ikke mistet kunder, kun omsætning.

Rigtig mange af vore tidligere kunder har henvendt sig for at få fyldt deres kalendere med møder efter sommerferien, og vi er klar til at hjælpe dem. Vi holder åben hele juli for at kunne følge med!

Trods de udeblevne støttepakker, vi blev lovet tilbage i marts, så har vi valgt at fastholde vores mødepriser for alle kunder.

Vi minder om, at I stadig skal holde kalenderen fri 18. september mellem kl. 15 og kl. 18 til vores spændende arrangement. Program for eftermiddagen kommer til jer efter sommerferien!

Lad os alle få en forrygende sommer!

EuroPhoner springer ferien over og holder fest for 30 medarbejdere og nære forretningsforbindelser i morgen ved Borrevejle Vig i stedet.

(privatfoto)
Read more

Vi er tilbage på banen

Efter den mest udfordrende periode i EuroPhoner’s historie er vi nu tilbage igen. Fra 9. juni genoptager vi aktiviteterne, og vi vil nu – inspireret af de oplevelser og erfaringer, vi har gjort os de sidste par måneder – gøre mere for at rådgive vores kunder om onlinemøder, og som en nyhed vil vi tilbyde strategiske mødebookingkampagner med specielt fokus på dette.

For at komme flaskehalsproblemerne til livs og for at kunne stramme leverancegarantien ansætter vi to nye mødebookere. Den 22. juni starter Michel Daniel Kracun hos os, og 1. juli følger Nanna Ladegaard efter. Vi siger velkommen til begge!

Er mødebooking noget for dig? Så kontakt David Steven Vinge på 88 44 28 20. Vi kan altid bruge en god telefonstemme.

Read more

Corona – opdatering

For at imødekomme regeringens anbefalinger, har vi valgt at afvikle ferie i denne uge. og indstille alle nye aktiviteter, som skulle have været søsat i denne måned.

Vi skruer ned på vågeblus.

Read more

Årets julefrokost

EuroPhoner står bag en overdådig julefrokost for alle huset virksomheder samt partnere.

Read more

Samarbejde med OneOffice

EuroPhoner har indledt et gunstigt gensidigt samarbejde med Roskilde-virksomheden OneOffice. OneOffice leverer IT-struktur til os og EuroPhoner assisterer med strategisk rådgivning og kundetilgang.

Read more

Mere liv

Vores lyse lokaler har tiltrukket to nye virksomheder, som nu deler kontor med os. Fairflex Leasing og Employers Partner er to fremstormende firmaer, som skaber liv og forretning hos os. Endvidere begynder vi igen at få henvendelser fra norske kunder, og vi forventer at vores tidligere erfaringer med dette marked giver os en gylden mulighed for et comeback i Norge.

Read more

10 års jubilæum

EuroPhoner har 10 års jubilæum i år. Det fejrer vi med en stor sommerfest senere på året. I løbet af de 10 første år har vi booket mere end 80.000 møder og rundet en omsætning på den gode side af 100 mio kr. Vi har store forventninger til vores næste årti!

Read more