Hos EuroPhoner har vi gennem årene haft både stor glæde og nytte af de sponsorater, som vi har indgået. Vi har støttet den lokale topidræt fordelt på en række sportsgrene. Derfor er vi også stolte over at kunne fortælle, at EuroPhoner er blevet sponsor for bokse-talentet Jacob Bank. Det er vores håb at kunne følge Jacob Bank godt på vej til både VM og De Olympiske Lege.

Partnerskabet med Jacob Bank ligger helt i tråd med de værdier og ambitioner, vi har hos EuroPhoner. Vi føler os som en del af den klassiske sportsverden, og vi ser store fordele ved at være en aktiv del af den. Med det nye samarbejde med Jacob Bank understreger vi vores ambition om at være tilstede i folks bevidsthed.

Vi oplever stor værdi af at støtte forskellige sportspersonligheder og sportsklubber. Vi møder potentielle kunder, får nye samarbejdspartnere og støtter kulturlivet. Samtidig udbreder vi kendskabet til vores virksomhed, som betyder, at vi kan tiltrække de dygtigste og mest seriøse medarbejdere. Det betyder øget værdi for vores kunder, når vi booker møder for dem.

Med sponsoratet af Jacob Bank er EuroPhoner nu repræsenteret som fast støtte i den sportsgren, der ligger vores hjerte nærmest, og hvor vi kan bidrage til udviklingen af talenter. Vi har gennem tiden ydet afgørende støtte til blandt andre de fantastiske boksere Mikkel Kessler, Patrick Nielsen og Micki Nielsen.

Efter en ufrivillig pause genoptager EuroPhoner ligeledes sponsoratet til Nicolaj Møller Madsen. Det var foråret og sommerens Corona-restriktioner, som satte en midlertidig stopper for vores aktiviteter i den gode racerkørers selskab.